De fleste husker ansigtsplejen, men mange glemmer at pleje huden på kroppen. Med body butter giver du din krop en luksusbehandling. Læs, hvordan du gør den lille fugtbombe til en del af din kropsplejerutine.
Du har sikkert hørt den gamle talemåde, der lyder, at ansigtet er dit visitkort mod verden. Derfor er ansigtspleje en rutine, de fleste af os praktiserer dagligt. Og jovist, det er vigtigt at pleje huden i ansigtet. Men mange, som husker ansigtet, glemmer resten.
Og det er ærgerligt at negligere huden på vores arme, ben og resten af kroppen. For her har vores hud akkurat lige så godt af pleje. Og den kan blive meget, meget blødere, hvis vi giver den lidt ekstra omsorg.
Hvis du drømmer om en hud så blød, at folk siger “Ah!”, når de giver dig et knus, ja – så er du kommet til det rette sted. Vi har nemlig sammensat en guide til kropspleje, der med garanti vil efterlade din hud så blød som fløjl. Det hemmelige våben? Et overset produkt, når det handler om kropspleje – nemlig body butter.
Undgå for varme bade
Vi starter med et lidt kedeligt råd, der måske kan virke som en dårlig nyhed. Rådet er simpelthen at skrue ned for temperaturen, når du bader. For selvom et langt, skoldhedt bad kan være fristende, er det desværre også rimelig hårdt for din hud.
Meget varmt vand kan nemlig fjerne hudens naturlige olier og efterlade huden tør og stram. Derfor anbefaler vi, at du holder temperaturen på dit badevand lunkent eller højest varmt, og at du holder badene relativt korte. På den måde undgår du at ‘stjæle’ fra din huds naturlige fugt, der er til for at blødgøre din hud naturligt.
Brug en fugtgivende sæbe i badet
Hvis du gerne vil gøre din hud sundere, er det vigtigt, du vælger en showergel, der indeholder nærende og fugtbevarende ingredienser. For selvom en showergel først og fremmest skal gøre dig ren, er det vigtigt at vælge en kropsshampoo, som har ingredienser, der forsyner huden med fugt.
Raunsborg® Body Shower er en plejende showergel, der indeholder kreatin, æble, havre og honning. Ingredienser, som efterlader huden smidig og sund – for alle hudtyper. Skum den op med hænderne eller en vaskesvamp og nyd den dejlige duft og bløde fornemmelse!
Eksfolier den tørre hud væk
Eksfoliering fjerner døde hudceller, der ophober sig på hudens yderste lag og gør plads til nye, friske celler. Det er en vigtig del af din rutine, som du kan gøre en fast del af dit bad en eller to gange om ugen. Hvis du eksfolierer din hud regelmæssigt, vil den føles glattere og få sundere glød.
Men der er ikke nogen grund til at skrubbe huden hårdt – det vil nemlig gøre mere skade end gavn. En skånsom scrub, der indeholder milde ingredienser, er nok til at give huden en god, sund ’skrubbetur’.
Raunsborg® Body Scrub 200 ml er en let eksfolierende gel, der stimulerer hudens cellefornyelse. Brug den 1-2 gange om ugen i badet og nyd den friske duft af rabarber og solbær, mens du masserer den blidt ind i huden i cirkulære bevægelser. Græskarkerner forstærker skrubbeeffekten og fjerner effektivt de døde hudceller. Goddag babyhud!
Her er det magiske trin, der gør hele forskellen: Body butter!
Det bedste tidspunkt at give din hud en solid fugtindspøjtning er lige efter, du har været i bad. Her er huden stadig fugtig fra bruseren, mens porerne er åbne fra det lune vand. Derfor har den meget nemmere ved at absorbere det, du giver den – og det skal selvfølgelig være lækre, fugtgivende ingredienser.
En body butter er tykkere end en body lotion, og er en sand fugtbombe. Det er altså det magiske trin, hvis du vil have den lækre hud, vi alle drømmer om.
Raunsborg Body Butter Melon er et fantastisk valg, da den rige, nærende creme trænger hurtigt ind uden at fedte. Den beroliger og blødgør huden med ekstrakter fra lind og agurk, samtidig med at den efterlader en mild duft af melon. For at opnå optimal effekt, skal du anvende body butteren på ren og fugtig hud umiddelbart efter badet.
Din hud vil takke dig!
Hvad er en body butter?
En body butter er en ‘rigere’ kropscreme end en body lotion. Det betyder, at body butter indeholder endnu flere af de lækre ingredienser, der binder fugt til huden og forbedrer dens tekstur og elasticitet. Sheasmør, som findes i Raunsborg Body Butter Melon, er en kraftfuld fugtgiver, der er kendt for at have anti-inflammatoriske egenskaber, som hjælper med at lindre irriteret hud. Mærk den langvarige fugt, en body butter giver – og den bløde hud, der følger med.
Plej din hud indefra
Hudpleje handler ikke kun om, hvad du påfører huden, men også om hvad du indtager. Spis en kost rig på antioxidanter, vitaminer og sunde fedtsyrer og husk at drikke nok vand! At holde kroppen godt hydreret er noget af det bedste, du kan gøre for din hud. Vand hjælper med at holde din hud fugtig indefra, så den bliver mere elastisk og mindre tilbøjelig til at tørre ud. Så sørg for at drikke mindst otte glas vand om dagen, og overvej at spise flere vandholdige fødevarer som agurk, vandmelon og appelsiner i din kost. Det hjælper med at holde din hud sund og strålende indefra.