Danmarks Magiske Væsner og Fabeldyr
Tag med på eventyr i den danske folketro.
Har du nogensinde fået et glimt af huldren eller gravsoen, af en lindorm eller en havhest? Hvis ikke får du
Produktinformation
Tag med på eventyr i den danske folketro.
Har du nogensinde fået et glimt af huldren eller gravsoen, af en lindorm eller en havhest? Hvis ikke får du nu muligheden her, når Charlotte Lindhardt og Jim Lyngvild bringer dem til live på siderne i Danmarks magiske væsener og fabeldyr.
»Det siges … lød det, når vores bedsteforældre fortalte os om spøgelser, nisser og uforklarlige hændelser. Det siges, at der var en karl, som blev bortført af elverkongen. Det siges, at pigen på gården fødte en skifting. Det siges, at den grå dame går igen hver nat.«
Sådan indledes Danmarks magiske væsener og fabeldyr, der tager os med bag om den danske folketro. Grundig research møder nysgerrighed og fortællerglæde, når bogen går i dybden med de spændende sammenhænge mellem Danmarks geografi og historie og de sagnvæsener, der er vokset ud af den – og måske stadig findes et sted derude.
På siderne møder vi både kendte magiske væsener som alfer og elvere, nisser, trolde og dværge, endda drager, havfruer og varulve, men også de mere ukendte skikkelser som Hyldemor, Slattenpatten, Åmanden og Nøkken. De er dog blot et lille udsnit af de hjemmehørende fabeldyr og sagnvæsener, som bringes til live på bogens sider i både ord og nøje udarbejdet AI-kunst.
Danmarks magiske væsener og fabeldyr tager udgangspunkt i Evald Tang Kristensens og Svend Grundtvigs indsamlinger af folkesagn og folkeviser fra hele landet. Bogen henvender sig til alle med interesse for folkesagn og overtro, fantasi og magi både i generel forstand og med udgangspunkt i Danmark, hvad end man har hørt sagnene før eller møder dem for første gang.
Historiker, konsulent og forfatter Charlotte Lindhardt har skrevet teksterne, og designer, fotograf og forfatter Jim Lyngvild har skabt illustrationerne ved brug af kunstig intelligens. De er begge vokset op med fascinationen af mystik, magi, overtro og varsler, og nu deler de ud af deres kærlighed til Danmarks rige sagnverden.