Brune pletter på huden, også kendt som pigmentpletter, er et almindeligt hudproblem, der påvirker de fleste med alderen. Heldigvis er der råd at hente, hvis du gerne vil reducere de irriterende pletter.

Hvad er brune pletter på huden?

Brune pletter er områder med hyperpigmentering, hvor huden producerer mere melanin end i den omgivende hud. Og selvom de fleste brune pletter er harmløse, kan de være irriterende at have, fordi de giver huden et mindre ensartet udtryk. Pigmentpletter kommer af mange forskellige grunde, men de hyppigste årsager er:

Soleksponering: UV-stråler stimulerer melanocytterne i huden til at producere mere melanin, hvilket fører til mørkere pletter.

Aldring: Som huden ældes, bliver den mere tilbøjelig til at udvikle pigmentforandringer.

Hormonelle forandringer: Graviditet, p-piller eller hormonbehandling kan føre til melasma, en specifik type hyperpigmentering.

Genetik: Nogle mennesker er mere disponeret for at udvikle brune pletter på grund af deres genetiske sammensætning.

Sådan forebygger du brune pletter

Der er heldigvis råd at hente, hvis du gerne vil forebygge brune pletter på huden. Nogle af de mest effektive råd er:

Styr udenom solariet: At gå i solarium udsætter huden for intense UV-stråler, der kan føre til øget pigmentering. Og det er lige præcis det, der skaber pigmentpletter.

Brug antioxidant er i din hudpleje: Produkter med antioxidanter som c-vitamin, e-vitamin og grøn te er guld værd i din daglige hudplejerutine. Det er nemlig ingredienser, som hjælper med at beskytte huden mod skader fra frie radikaler, der kan føre til hyperpigmentering.

Følg en god hudplejerutine: Ved at rense og fugte huden dagligt og bruge milde eksfolieringsmidler en eller to gange om ugen kan du fjerne døde hudceller og fremme cellefornyelse. På den måde både forebygger og mindsker du de generende pigmentpletter.

Undersøg hormonelle årsager: Hvis dine pigmentpletter er forårsaget af hormonelle ændringer, som melasma under graviditet, kan det være nyttigt at tale med en hudlæge om behandlingsmuligheder. Hormonel prævention kan også påvirke pigmentering, så det kan være nødvendigt at overveje alternativer.

Solbeskyttelse: Selvom det er vidunderligt at nyde solens varme stråler i den korte tid, hvor vejret er godt i vores smukke, kolde land, er det vigtigt at beskytte din hud mod solen. Sollys er nemlig den mest almindelige årsag til pigmentforandringer – og ikke mindst rynker. Eksponering for ultraviolet sollys ændrer huden og kan give fine linjer, rynker og brune pletter.

Og hvis din hud er meget lys, er den endnu mere udsat, fordi huden ikke er beskyttet af den melanin, mørkere hud naturligt har mere af. Derfor anbefaler vi, at du burger en solcreme med SPF dagligt, selv på overskyede dage. Og om sommeren, når solen bager allermest, kan en solhat og beskyttende tøj også være en god idé.

Vores Sun Lotion SPF 15 kan bruges på både krop og ansigt.

Brug en creme mod pigmentpletter: Med vores Anti-Age Dark Spot Cream kan du mindske og reducere synligheden af pigmentforandringer. Cremen indeholder ingredienser fra den nordiske natur, der gør en stor forskel for pigmentpletter og solskader, når du bruger den regelmæssigt.

Ekstrakter fra tusindfryd, grønkål og hvid trøffel har anti-age egenskaber, mens hyaluronsyre virker fugtgivende og mindsker de fine linjer.