Solen giver glæde og energi – men kan ælde huden før tid. Læs, hvorfor det er vigtigt at beskytte huden mod UV-skader, hvis du vil undgå rynker og tidlige tegn på aldring.

Raunsborg Solcreme

Hvorfor er det vigtigt at bruge solcreme?

Det er ikke mange måneder af året, at solen skinner og temperaturen sniger sig op over de 15 grader herhjemme. Så mens sommeren er her, er det med at nyde vejret og lade batterierne op, før efteråret og vinteren giver os lyst til at gå i hi igen.

Selvom det er vidunderligt at nyde solens varme stråler, de få uger af året, hvor vejret er godt herhjemme, er det vigtigt at beskytte din hud mod solen. Sollys er nemlig den mest almindelige årsag til hudskader og rynker. Eksponering for ultraviolet (UV) stråling i sollys ændrer huden og kan give fine linjer, rynker og brune pletter. Og hvis din hud er meget lys, er den endnu mere udsat, fordi huden ikke er beskyttet af den melanin, mørkere hud naturligt har mere af.

Beskyt din hud mod solskader

Med en SPF er du godt beskyttet mod tidlige aldringstegn forårsaget af UV-skader. Faktisk er en god solcreme det vigtigste produkt i en anti-age hudplejerutine og dit største værn imod mørke pletter, rynker og andre tegn på ældning.

Skadelige UV-stråler kan være til stede, selv når det regner og er overskyet. En god anti-aging hudplejerutine består af en god cleanser, toner, eksfoliant, serum, øjencreme og fugtighedscreme. Disse produkter er alle vigtige for yngre og sundere udseende hud, men ingen af dem kan erstatte den effekt, en god SPF har om sommeren. For hvis ikke du beskytter din hud mod solens stråler, vil din hud tage skade. 

Er skaden allerede sket? Så er det aldrig for sent at beskytte din hud. Heller ikke, selvom du allerede har rynker og mørke pletter på grund af mange års ubeskyttet soleksponering. Hvis du begynder i dag, kan en del af de synlige tegn på aldring af huden, som solen har forårsaget, forbedres – uanset din alder.

Raunsborg Solcreme

Vælg en bredspektret solcreme

Det er vigtigt, at den solcreme, du bruger, er bredspektret. Det betyder, at den beskytter din hud mod både UVA- og UVB-stråler. UV-stråler kan trænge igennem glas, hvilket betyder, at de vil forårsage skade på din hud, selv når du er hjemme, i bilen eller på kontoret. Så snart der er dagslys, forårsager UV-stråler solskader.

Man skelner mellem to slags stråling: UVB og UVA. UVB er de stråler, der forårsager solskoldning, og altså dem, der giver en skadelig effekt, der kan mærkes. Men selvom du ikke på samme måde mærker skaden forårsaget af UVA-stråler, er de til stede 365 dage om året. Derfor er det en god idé at bruge bredspektret solbeskyttelse hver eneste dag i ansigtet.

Vores Sun Lotion SPF 15 er en god daglig beskyttelse på forårs- og vinterdage, hvor UV’et ikke er lige så højt, som det kan være om sommeren.

Har du brug for lidt højere beskyttelse? Så vælg vores Sun Lotion SPF 30, der holder dig stabilt beskyttet mod både UVA- og UVB-stråler.

Fragrance free & Anti-Age certificeret

Sådan bruger du solcreme i ansigtet

Solcreme i ansigtet skal på efter al din anden skincare og inden makeup, hvis du bruger det. Smør en generøs mængde på dit ansigt, hals, décolleté og andre områder af din hud, der er ubeskyttede. Påfør et synligt lag af solcremen og massér det ind i huden. Vent derefter et par minutter før du lægger din makeup. Det giver SPF’en tid til at blive ordentligt absorberet.