Aftersun til hudpleje efter en dag i solen
Solens varme stråler kan føles skønne, men de er også en belastning for huden, selv når du har været omhyggelig med solbeskyttelse. Efter flere timer i solen kan huden føles varm, stram, tør og mere sensitiv end normalt. Derfor er aftersun ikke kun en ekstra forkælelse, men en vigtig del af hudens restitution efter soleksponering.
Raunsborg aftersun lotion er en fugtgivende og nærende aftersun lotion, der er udviklet til at berolige, lindre og køle huden efter solbadning. Den lette lotion trænger hurtigt ind og efterlader huden blød og smidig, uden at fedte.
Hvad er aftersun og hvad gør det?
Aftersun er hudpleje, der er udviklet til at blive brugt efter ophold i solen. Hvor en almindelig creme eller body lotion primært har fokus på fugt, er aftersun skabt til at gøre mere for huden, når den har været udsat for UV-stråler, varme og udtørring.
En god aftersun hjælper typisk med at:
- Lindre rødme og irritation
- Køle varm eller solstresset hud
- Genopbygge hudens fugtbalance
- Forebygge tørhed og afskalning
- Efterlade huden mere blød og komfortabel
Raunsborg After Sun Lotion er derfor mere end bare en fugtighedscreme. Den er udviklet specifikt til huden efter solen og giver en mere målrettet pleje end almindelig kropspleje alene.
Hvornår skal man bruge after sun lotion?
Du bør bruge aftersun lotion hver gang du har været i solen, også selvom du ikke er blevet rød. Solens UV-stråler tørrer huden ud og påvirker dens naturlige beskyttelsesbarriere. En god aftersun hjælper med at genskabe fugtbalancen og forkorte restitutionstiden.
Brug Raunsborg Aftersun:
- Efter en dag på stranden
- Efter havearbejde, gåture eller udendørs sport
- Når huden føles varm eller stram
- Efter ophold i høj sol, selv med solcreme på
Det er en fordel at påføre aftersun på ren hud efter bad, så huden er fri for rester af solcreme, salt og sved. Her kan du med fordel starte med en mild shower gel og derefter bruge aftersun, mens huden stadig føles ren og modtagelig. Du vil hurtigt mærke effekten: huden føles blød, kølig og gennemfugtet uden at fedte. På længere sigt vil du også opdage, at den fine sunde farve du har fået i huden, er nemmere at opretholde med en gennemfugtet hud.
Hvorfor vælge aftersun fra Raunsborg?
Raunsborg After Sun Lotion er skabt med fokus på både effekt og oplevelse. Den lette lotion er nem at fordele, absorberes hurtigt og efterlader huden silkeblød med en frisk duft af kaktusblomst og sommer.
Produktet er rig på plejende ingredienser, som er nøje udvalgt til at give huden ro og fugt efter en dag i solen:
Aktive, naturlige ingredienser:
- Aloe vera: kendt for sine kølende og fugtgivende egenskaber. Aloe vera hjælper med at berolige rødme, reducere varme i huden og tilføre intens fugt, som forhindrer, at huden tørrer ud eller skaller.
- Blåbærekstrakt: rig på antioxidanter, der beskytter huden mod frie radikaler og inflammation. Blåbær virker beroligende og hjælper med at styrke hudens naturlige forsvar.
- Hyldeblomstekstrakt: har en naturligt beroligende og helende effekt. Den lindrer irritation og bidrager til at genskabe hudens balance efter sol, vind og varme.
- Havtorn: en kraftfuld ingrediens med et højt indhold af C-vitamin, som fremmer hudens regenerering og glød. Samtidig virker havtorn som en antioxidant, der beskytter mod tidlig ældning.
- Rapsolie: blødgørende og rig på E-vitamin. Rapsolie hjælper med at binde fugten i huden og virker reparerende, især på tør eller solskadet hud.
- Vegetabilsk squalane: kommer fra oliven, det fugter og blødgør huden, forbedrer elasticiteten og genopbygger hudens naturlige balance, hvilket særligt vigtig, da hudens egen squalane-produktion falder med alderen.
Sammensætningen gør Raunsborg After Sun til en aktiv behandling, der understøtter hudens naturlige helingsproces, så du hurtigere kan genvinde komfort og velvære efter en solrig dag.
Gør after sun til en fast del af din sommerpleje
Aftersun er ikke kun relevant, når huden er blevet rød eller solskoldet. Det er en vigtig del af din daglige hudpleje i sommerperioden, da den hjælper huden med at restituere efter solens påvirkning og bevare sin naturlige balance.
Ved at bruge en fugtgivende after sun, som for eksempel Raunsborg After Sun, tilfører du huden intensiv pleje efter soleksponering. Den beroliger, køler og genopretter hudens fugtniveau, så huden føles blød, smidig og velplejet.
Regelmæssig brug af aftersun kan hjælpe med at:
- Opretholde hudens fugtbalance og elasticitet
- Reducere risikoen for tør, stram og skællende hud
- Forlænge din sommerglød og give en mere ensartet kulør
For det bedste resultat anbefales det at bruge after sun hver dag efter sol, også selvom huden ikke føles solskadet.
Bedste after sun efter en dag i solen
Den bedste aftersun er en, der både føles behagelig på huden og giver den pleje, den faktisk har brug for efter solen. For mange handler det om at finde en aftersun, der køler, fugter og absorberes hurtigt, uden at huden føles tung eller klistret bagefter.
Raunsborg After Sun Lotion er udviklet som en let lotion, der giver huden ro og fugt efter soleksponering. Den lotionbaserede konsistens gør den nem at fordele på kroppen, og den er velegnet, hvis du ønsker en aftersun, der både føles let og stadig giver huden næring.
Hvis du vil gøre solplejen komplet, kan du kombinere den med solcreme i løbet af dagen og efterfølgende pleje huden med aftersun, når solen er gået ned.
Sådan plejer du din hud efter en dag i solen
Efter en dag i solen har huden brug for beroligelse, fugt og genopbygning – også selvom du ikke er blevet forbrændt. Start med et mildt og fugtgivende brusebad for at fjerne sved, salt og solcreme. Brug gerne en skånsom shower gel, der ikke udtørrer huden. Herefter er det vigtigt at påføre after sun lotion, der både køler og nærer.
Vil du give huden lidt ekstra forkælelse, kan du efterfølgende bruge en rig bodylotion for at lukke fugten inde og holde huden blød og smidig. Til ansigtet anbefales en beroligende dag- eller natcreme, der hjælper huden med at restituere og bevare sin glød.
Vil du gøre din solpleje komplet? Kombinér med Raunsborg Solcreme faktor 15 eller faktor 30 og oplev den fulde effekt af beskyttelse, pleje og balance fra morgen til aften. Ønsker du at beskytte din hud mod solens stråler uden at skulle tilføje endnu et skridt til din hudplejerutine, så kan vi varmt anbefale vores nye ansigtscreme med faktor 50. Med denne dagcreme er du beskyttet både mod solens UVA- og UVB-stråler og kan nyde solen uden bekymring for pigmentforandringer eller andre solskader.