Med Raunsborg Refill sparer du både på plastik og pris. Og det er en kærlighedserklæring til den danske natur – og til din pengepung!

Hos Raunsborg elsker vi at skabe skønne produkter, der ofte henter ingredienser fra vores nordiske natur. Og den elsker vi mindst lige så højt – naturen altså!

Derfor tilbyder vi refill-poser til et udvalg af vores produkter. Med en refill-pose kan du nemt genopfylde dine yndlingsprodukter, så du faktisk kun behøver købe emballagen én gang.

På den måde sparer vi planeten for unødig plastik, mens du kan nyde de produkter, du kender og elsker – igen og igen.

Fyld op på dine yndlingsprodukter

Et af de produkter, man hurtigt løber tør for derhjemme, er håndsæben. Derfor sælger vi selvfølgelig refills til både vores klassiske Hand Soap og Fragrance Free-udgaven.

Når din sæbebeholder er tom, klipper du bare hjørnet af refill-posen og hælder indholdet over i. Så er du klar til at vaske hænder med endnu renere samvittighed.

Også vores Body Butter Melon sælges i refill-poser. Det er vores nye fugtighedscreme til kroppen, der dufter mildt af melon og efterlader din hud silkeblød. Cremen er så lækker, at den selvfølgelig skal kunne genopfyldes.

Når du køber din første Body Butter Melon, får du krukken, som du skal fylde med den refillpose, der ligger i den. Så har du prøvet det, til når du fremover skal fylde op på din body butter. Næste gang du skal tanke op på body butter, kan du nemlig nøjes med at købe refillposen.

Når du er klar til at genopfylde din Body Butter-krukke, skal du rengøre krukken grundigt og lade den tørre helt, inden du fylder den op. På den måde sikrer du, at produktet forbliver friskt og bevarer sin høje kvalitet. Du sparer 50 kroner, mens vi undgår at sætte mere plastik i produktion. Smart, ikke?

Mindre er mere

Mindre er mere, når det kommer til vores refill-system, som vi drømmer om at tilføje endnu flere af til vores produktsortiment. Mindre plastik betyder nemlig mere bæredygtighed for naturen – og for din bankbog.