Ingen varer i kurven

Fri fragt over kr. 399,- Fri fragt ved køb over kr. 399,- 5 stjerner på trustpilot Vi går rigtig meget op i at yde Danmarks bedste service. Det afspejler sig også i vores anmeldelser. Made in Denmark Alle vores produkter er udviklet og produceret i Danmark.

Det er ingen hemmelighed; at leve sundt påvirker vores hud. Hvis du spiser sundt, giver du din hud den nødvendige næring og de bedste betingelser. Vores nye serie af veldokumenterede kosttilskud skal ses som et supplement til at spise sundt og varieret, ikke en erstatning.

Emma Martiny, en af vores fantastiske ambassadører, har skrevet et blogindlæg om det at spise sundt, varieret og på samme tid tage supplerende kosttilskud netop for at give huden de bedste forudsætninger for en smuk og sund glød. Emmas blogindlæg tager udgangspunkt i, at ..

[s]kønhed kommer nemlig ikke kun udefra. Vi kan smøre os ind i nok så mange cremer, men hvis vi ikke også plejer og nærer vores hud indefra, spænder vi ben for de skønne resultater.
Emma Martiny

Emmas hudplejende salat

Kosten er afgørende for vores hudpleje. Det er derfor vigtigt at få rigeligt med fedtkilder, friske fibre og gode, farverige grøntsager. Det gælder fx olivenolie, avocado og nødder samt proteiner og grove kulhydrater.

Emmas hudplejende salat indeholder væske, fibre og mange af de sunde fedtstoffer plus ingredienser med et højt indhold af vitamin C, A og E.

Emma har ladet sig inspirere af vores kosttilskud og deres ingredienser; det gælder blandt andet granatæblefrugtekstrakt og boghvedefrøekstrakt – og det er der kommet en helt unik salat ud af.

HUDPLEJENDE SALAT

MÅLTIDSSALAT TIL 2 PERSONER PERSONER
I ALT 10 MIN
INGREDIENSER

SALAT
1 fennikel
1 lille agurk
1 avocado
2 håndfulde spinat

VINAIGRETTE
2 spsk. olivenolie
1/2 citron
1 tsk. honning
1 tsk. dijonsennep
salt & friskkværnet peber

POCHEREDE ÆG
2-4 æg
1 spsk. eddike
1 liter vand

TOPPING
1 håndfuld granatæblekerner
1 håndfuld græskarkerner*
1 håndfuld ristede boghvedekerner*

FREMGANGSMÅDE
*Køb allerede ristede græskarkerner og boghvedekerner, eller rist dem selv på en tør pande, til de bliver sprøde og let gyldne.

SALAT
Halvér fennikel fra top til bund, og snit den dernæst i helt tynde skiver. Halvér agurk fra top til bund, og skær den i skrå skiver. Flæk avocadoen på midten og fjern stenen. Scoop kødet ud fra hver halvdel med en spiseske, og skær det i skiver.

Fordel spinat på hver tallerken, og top med de snittede grøntsager.

VINAIGRETTE
Pisk ingredienserne sammen i en lille skål. Fordel det over salaten, og vend rundt.

POCHEREDE ÆG
Bring vandet i kog i en gryde. Tilsæt eddike, og skru ned, så vandet holdes lige under kogepunktet. Slå 1 æg ud i en kop. Brug et piskeris til at røre rundt i vandet, så du skaber en hvirvel i midten af gryden. Hæld forsigtigt ægget fra koppen ned i hvirvlen, og lad gryden stå, imens vandet drejer rundt, og æggehviden samler sig omkring blommen. Skub ægget ud i siden af gryden, og giv det 2-3 minutter, indtil hviden er fast og blommen stadig flydende. Tag det op, skab endnu en hvirvel i midten af gryden, og pochér de resterende æg på samme måde.

TOPPING
Anret de pocherede æg over salaterne, og drys med granatæblekerner, ristet boghvede og græskarkerner. Pynt evt. med en smule skovsyrer eller friske krydderurter.

Skønhed er mere end det ydre

Vores nye serie af kosttilskud er resultatet af et godt og stærkt samarbejde med Natur-Drogeriet A/S. For at give os selv de bedste rammer for at udvikle og skabe en unik serie af kosttilskud allierede vi os fra begyndelsen med Natur-Drogeriet A/S.

Det var et naturligt valg for os, da vi deler mange af de samme værdier. Begge virksomheders værdikæde er 100% dansk. Vi bliver inspireret af naturen. Vi bruger, så vidt muligt, naturlige ingredienser.

Så, ja. Det var et helt naturligt valg.

Processen fra idé til færdigt produkt har været længe undervejs. Det hele startede for cirka to år siden, hvor vi stille og roligt begyndte at lege med tanken om et kosttilskud i Raunsborg-regi. Og nu … cirka to år efter lancerede vi vores serie af kosttilskud under filosofien; … fordi, skønhed ikke kun kommer udefra. Det kommer også indefra.

Emma Martiny

Emma Martiny er en af vores faste ambassadører, som har promoveret vores produkter siden starten af 2019. Med base i Århus arbejder hun som blogger, madskribent og kogebogsforfatter. Du kan læse et mere dybdegående indlæg om hendes hudpejerutiner her.