Det er helt naturligt, at vi gennem livet oplever pigmentpletter. Men med lidt gode vaner og effektiv hudpleje er der hjælp at hente! Læs med her og lær, hvordan du kan forebygge pletterne eller gøre dem mindre synlige.
Med tiden vil de fleste af os opleve pigmentforandringer i huden. Og selvom leverpletter, hormonpletter og pigmentpletter er helt normale og naturlige, vil de fleste af os gerne undgå dem. Vi vil jo alle sammen gerne have en ensartet hud, ikke?
Heldigvis er der råd at hente. Det dykker vi ned i her!
Hvorfor får man pigmentpletter
Pletdannelse i hudens pigment kommer, når cellerne producerer for meget eller for lidt pigment. De er simpelthen et udtryk for ændringer i huden, der kan give pletter, som er enten mørkere eller lysere end huden omkring dem. Pletter, der kommer, fordi huden forsøger at beskytte sig selv mod påvirkning udefra eller indefra.
De fleste får dem i ansigtet og halsen eller på brystet, hænderne og armene. Og alt fra graviditet, alder, stress og solvaner kan spille en rolle for, hvor og hvornår pletterne kommer. Derfor er der altså også en del forholdsregler, vi kan tage os, hvis vi gerne vil mindske dem så meget som muligt.
Er pigmentpletter farlige?
Som vi er kommet ind på, er pigmentforstyrrelser helt almindelige og kan findes på stort set alle mennesker. Men hvis du har mange mørke pigmentpletter, kan det være et fingerpeg i retning af, at du ikke får beskyttet din hud tilstrækkeligt mod solen.
Som udgangspunkt er de helt ufarlige, men det er vigtigt at holde øje med om de forandrer sig, ligesom man skal være opmærksom på sine modermærker.
Hvis dine pigmentpletter har forandret sig meget, er det altid en fin idé at tale med din læge.
To typer af pigmentpletter
Pigmentpletter kan enten komme som mørke pletter eller lyse pletter.
Hyperpigmentering er de mørke pletter, der kan minde om fregner. De kommer, fordi huden i et særligt område overproducerer pigmentet melanin, som er det, der giver huden sin farve. Omvendt er hypopigmentering de hvide pigmentpletter, der er kendetegnet ved at huden danner for lidt melanin i et område.
Årsagerne til pigmentforandringer er mange.
Nogle af dem er:
Hormonforandringer og graviditet
Allergi
Barbering
Solskader
Akne og eksem
Strålebehandling
Medicin
Psykiske belastninger
Og så er nogle simpelthen mere genetisk disponerede for at få pigmentforandringer i huden. Og selvom de kan være fine og give karakter til huden, kan de for nogle være generende. Hvis du er en af dem, der har det sådan, kan vi heldigvis hjælpe dig med lidt råd.
Forebyg de mørke pigmentpletter
Den hyppigste årsag til dannelsen af brune pletter på huden er soldyrkelse uden UV-beskyttelse. Hvis din hud ikke beskyttes, er det næsten uundgåeligt, at pletterne viser sig før eller siden.
Det allerbedste, du kan gøre for at reducere mørke pigmentpletter, er helt at forebygge dem. Det betyder at bruge en god SPF der, hvor du ønsker at huden danner pigmentforandringer og at sørge for ikke at stege i solen. Lidt sol er godt for huden, men med måde!
Især for dem, der har lysere hud, som naturligt ikke har meget melanin, som er hudens naturlige beskyttelse mod solstråler. Men det er ikke sundt for nogle hudtyper at forbrænde.
Ved at beskytte huden med en solcreme, kan du reducere de solskader, der senere i livet kan give både rynker og hudforandringer. Det har vi skrevet om her, hvis du vil læse mere om, hvorfor solcreme er det bedste middel til at forebygge rynker.
Og hvis dine pigmentforandringer kommer af graviditet eller genetiske årsager, er der ikke så meget, du kan gøre for at forebygge dem. Men du kan huske solcremen og bruge en creme, der virker lysnende på de mørke pletter, hvis du vil gøre dem mindre synlige.
Brug en creme mod pigmentpletter
Hvis du har dyrket meget sol uden at beskytte huden, og skaden allerede er sket, er der heldigvis mulighed for at rette op på det. Med en creme, der virker mod pigmentforandringer, kan du mindske synligheden af pigmentpletter og solskader, når du bruger den regelmæssigt.
Vores Anti-age Dark Spot Cream er en superhelt i din hudplejerutine mod pigmentpletter. Det er en creme, der udover at forebygge rynker også mindsker og reducerer synligheden af pigmentpletter og solskader ved regelmæssig brug.
Cremen indeholder virksomme aktiver som tusindfryd, grønkål og hvid trøffel, der alle har effekt på hudpigmentering og solskader. Hyaluronsyre mindsker de fine linjer, virker fugtgivende, og har en reducerende virkning på de frie radikaler. Så din hud efterlades blød og smidig – og med tiden endnu mere jævn.